Menighedsplejens aflastningstjeneste

Hvorfor skal jeres menighedspleje have en aflastningstjeneste?

Svær sygdom kan ramme os alle. Og vi kan alle blive pårørende til et medmenneske, som har megen brug for omsorg og nærhed. Nære pårørende til syge, demensramte og døende mennesker belastes umådelig hårdt og ofte over rigtig lang tid. Det medfører store forandringer og vanskeligheder både for den syge og i høj grad også for de nære relationer. Pårørende belastes hårdt og tilsidesætter ofte egne behov og eget velbefindende, for selv at passe deres kære.

Menighedsplejen har mulighed for at hjælpe i sådanne svære situationer via det diakonale arbejde.

Det kan blive en kæmpe hjælp i en svær hverdag, hvis en frivillig aflaster fra kirken kommer fx 3 timer om ugen for at hjælpe. Gerne på en fast aftalt ugedag, hvor den pårørende kan få et lille "frikvarter”. Den frivillige aflaster kan give den pårørende mulighed for at forlade hjemmet og trygt overlade ansvaret for en stund til den frivillige aflaster.

”Jeg tror ikke jeg havde klaret det uden Rita. Det betyder meget, at jeg kan spørge hende om mange ting og at jeg er helt tryg ved at lade hende være alene med min mand. Min mand elsker, når hun kommer og jeg kan gå hjemmefra et par timer med ro i sindet.” Siger Lena som i 3 år har fået besøg af Rita.

Hvad laver en aflaster?

Den frivillige påtager sig ikke de opgaver, som skal løses af det offentlige som fx den personlige pleje. Aflasteren opbygger en god og fortrolig relation til ”familien” og den syge. Det vigtigste er at opbygge tryghed i relationerne, så en belastet ægtefælle roligt kan overlade sin syge ægtefælle til den frivillige. Det er vigtigt, at aflasteren føler sig tryg ved at være alene med den syge ægtefælle. Aflasteren tilbyder nærvær, samtale, hygge, oplæsning etc. Det er vigtigt, at aftaler holdes og at aflasteren er indstillet på en evt. længerevarende indsats.

87-årige Rita (pensioneret sygeplejerske) som er aflaster fortæller "Jeg blev aflaster, fordi jeg selv fik hjælp fra menighedens aflastningstjeneste, da min mand var syg". Rita fortæller, at det giver hende en stor glæde at kunne hjælpe et andet ægtepar. Rita kan se på den demensramte mand, at han er glad for hendes besøg og de synger og taler om deres liv. "Tiden og roen i samværet er en stor kvalitet.” siger Rita

Hvordan kan en aflastningstjeneste ledes / koordineres?

Vi tilråder at I er flere om at påtage jer koordinatorrollen. Det giver mulighed for sparring med hinanden og fordeling af arbejdet.

Der skal hverves frivillige med de rette kompetencer og der skal laves de bedst mulige match mellem frivillige og de hjem, der efterspørger aflastning. Det er vigtigt, at de frivillige har mulighed for at drøfte problemstillinger og udfordringer med en koordinator. Det er også koordinators opgave at være opsøgende i forhold til, hvordan aflastningsopgaven opleves både af den frivillige aflaster og af dem, der modtager aflastning fra menighedsplejen.

Det kan være vigtigt at tilbyde de frivillige relevante kurser og at opbygge et fællesskab blandt de frivillige aflastere.

Frivillige aflastere får ikke løn men vi anbefaler, at aflastningstjenesten har et mindre budget til rådighed. Der skal bruges penge til fx transport, sammenkomster og til kurser/temadage.

Hvordan kan jeres sogn være med?

Hvis I vil opstarte en aflastningstjeneste er det en god ide, at få talt om, hvem I kan tilbyde aflastning. Skal det fx være hos ældre ægtepar i eget hjem? Skal det være i hjem, hvor en voksen søn/datter bor sammen med en demensramt forælder?

Måske kan flere sogne med fordel samarbejde om denne diakonale indsats. Det må ligeledes vurderes om frivillige kan magte opgaven – eller om den er for svær!

Udfordringen kan også være at få kontakt med de sygdomsramte familier. Måske kunne nogen i menigheden - eller i nabosogne - have glæde af aflastning. De berørte vil næppe selv henvende sig, så menighedsplejen må være indstillet på at være opsøgende. Et samarbejde med relevante offentligt ansatte fagpersoner, fx demenskoordinatorer, hospice og hjemmeplejen, kan være helt afgørende for, om man kan få kontakt med dem, som trænger til støtten fra en frivillig aflaster. Det er tilrådeligt, at I er flere med interesse for indsatsen, der arbejder sammen om at få en aflastningstjeneste til at fungere.

I pjecer og andet informationsmateriale kan I formidle jeres tilbud ud i relevante sammenhænge.

At hverve de frivillige aflastere er ligeledes en opgave. Erfaringen viser, at aflasterne kan komme ud for mange uforudsigelige situationer, som den enkelte aflaster skal kunne tackle både i situationen, men også i sit eget sind. Derfor er det primært mennesker med en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, som vil evne og trives som frivillige aflaster. Det kan også være personer med personlige erfaringer. At blive ”prikket” og personligt spurgt om man vil være aflaster i menighedsplejen, er en mulig måde at hverve frivillige på.

Hvis I vil vide mere, er I velkomme til at kontakte Mette M. Madsen på telefon 26 89 06 21 eller e-mail: mmm@menighedsplejen.dk.

Måske er du også interesseret i

Se en lille film om candlelight dinner.

Vågetjenste er en særlig gren af aflastningstjenesten.

Læs mere

Seniorhøjskole for udsatte ældre skaber relationer og nyt livsmod. Vi samarbejder med Fonden Ensomme Gamles Værn.

Læs mere og se video

Se nogle af vores aktiviteter her