Svær sygdom kan ramme os alle. Og vi kan alle blive pårørende til et medmenneske, som har megen brug for omsorg og nærhed. Nære pårørende til syge, demensramte og døende mennesker belastes umådelig hårdt og ofte over rigtig lang tid. Det medfører store forandringer og vanskeligheder både for den syge og i høj grad også for de nære relationer. Pårørende belastes hårdt og tilsidesætter ofte egne behov og eget velbefindende, for selv at passe deres kære.

Menighedsplejen har mulighed for at hjælpe i sådanne svære situationer via det diakonale arbejde.

Det kan blive en kæmpe hjælp i en svær hverdag, hvis en frivillig aflaster fra kirken kommer fx 3 timer om ugen for at hjælpe. Gerne på en fast aftalt ugedag, hvor den pårørende kan få et lille "frikvarter”. Den frivillige aflaster kan give den pårørende mulighed for at forlade hjemmet og trygt overlade ansvaret for en stund til den frivillige aflaster.

”Jeg tror ikke jeg havde klaret det uden Rita. Det betyder meget, at jeg kan spørge hende om mange ting og at jeg er helt tryg ved at lade hende være alene med min mand. Min mand elsker, når hun kommer og jeg kan gå hjemmefra et par timer med ro i sindet.” Siger Lena som i 3 år har fået besøg af Rita.

Den frivillige påtager sig ikke de opgaver, som skal løses af det offentlige som fx den personlige pleje. Aflasteren opbygger en god og fortrolig relation til ”familien” og den syge. Det vigtigste er at opbygge tryghed i relationerne, så en belastet ægtefælle roligt kan overlade sin syge ægtefælle til den frivillige. Det er vigtigt, at aflasteren føler sig tryg ved at være alene med den syge ægtefælle. Aflasteren tilbyder nærvær, samtale, hygge, oplæsning etc. Det er vigtigt, at aftaler holdes og at aflasteren er indstillet på en evt. længerevarende indsats.

87-årige Rita (pensioneret sygeplejerske) som er aflaster fortæller "Jeg blev aflaster, fordi jeg selv fik hjælp fra menighedens aflastningstjeneste, da min mand var syg". Rita fortæller, at det giver hende en stor glæde at kunne hjælpe et andet ægtepar. Rita kan se på den demensramte mand, at han er glad for hendes besøg og de synger og taler om deres liv. "Tiden og roen i samværet er en stor kvalitet.” siger Rita

Vi tilråder at I er flere om at påtage jer koordinatorrollen. Det giver mulighed for sparring med hinanden og fordeling af arbejdet.

Der skal hverves frivillige med de rette kompetencer og der skal laves de bedst mulige match mellem frivillige og de hjem, der efterspørger aflastning. Det er vigtigt, at de frivillige har mulighed for at drøfte problemstillinger og udfordringer med en koordinator. Det er også koordinators opgave at være opsøgende i forhold til, hvordan aflastningsopgaven opleves både af den frivillige aflaster og af dem, der modtager aflastning fra menighedsplejen.

Det kan være vigtigt at tilbyde de frivillige relevante kurser og at opbygge et fællesskab blandt de frivillige aflastere.

Frivillige aflastere får ikke løn men vi anbefaler, at aflastningstjenesten har et mindre budget til rådighed. Der skal bruges penge til fx transport, sammenkomster og til kurser/temadage.