Naturudvalget

Naturen ind i kirken og kirken ud i naturen!

"Uafbrudt stilhed, ingen er til stede og alligevel taler alt konstant til dig"

Kierkegaard om naturens "guddommelige distraktion"

Her på siden kan du læse om vores Naturudvalg, der skal hjælpe os og andre med at udforske metoder til at integrere naturen i kirkernes arbejde med diakoni, sjælesorg og forkyndelse. Du kan se, hvem der er medlem af udvalget og nederst på siden poster vi interviews, hvor medlemmerne fortæller om deres brug af naturen og vejledning i, hvordan du kan komme i gang!

Udvalget består af præster, der afholder sjælesorgssamtaler under kajak-roning, vinterbadning, på kirkegården mf. Flere medlemmer leder pilgrimsvandringer i naturen, der skaber trivsel og "kirke med fødderne". En præst har bygget et shelter i præstegårdshaven, hvor han underviser konfirmander, en anden præst har lavet en sorghave på kirkegården, hvor der nu også er høns. En flok natur-sjæle, der gerne vil inspirere andre i kirken!

 

Medlemmerne af Naturudvalget

Pilgrimspræst i Stege-Vordingsborg Provsti samt sognepræst i Vordingborg Kirke og for Oringe Psykiatriske Hospital, Elizabeth Knox-Seith (Formand for Naturudvalget)

Konsulent på Emmaus Kursuscenter, pilgrimspræst, Tom Bangslund Hansen

Sognepræst i Apostelkirken på Vesterbro, København Thomas Frovin

Leder af Haverefugiet i Sorø, sygeplejerske Ella Hilker

Udviklingskonsulent i Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS), Annette Langdahl (bestyrelsesmedlem i MDK)

Sognepræst i Engum Kirke, Retræteleder Poul Martin Langdahl

Sognepræst i Veng-Mesing, pilgrimspræst og præst vedr. Grøn Kirke i Aarhus Stift, Lise Palstrøm

Diakoni Kirke-kulturmedarbejder i Islebjerg Kirke, Anna-Marie Lauenstein

Sognepræst i Fredens Kirke i Svendborg, efteruddannelse i haveterapi, Lars Peter Wandsøe Kristiansen

Sognepræst i Kristkirken, Vesterbro, København, Benjamin König

Kirke- og kulturmedarbejder i Skanderup Kirke, Mia Christina Broe Jakobsen

Diakonikonsulent i Menighedsplejen og projektleder i Stressfri i Folkekirken, Eva Green Meinel (Projektleder for Naturudvalget)

 

Her kan du læse interviews med medlemmerne om deres arbejde - de bliver løbende postet hen over det næste års tid.

Måske er du også interesseret i

Præsentation af Naturudvalgets arbejde - hent her

Manual til at afholde Stressfri i Folkekirken - et frirum i kirken med natur, meditation og fællesskab. 

Læs her

Naturdiakoni - aktiviteter

Pilgrimsvandring - "bøn med fødderne"

Pilgrimsvandring er berigende, når vi vandrer sammen og deler oplevelser, minder, kriser - og madpakker! Interview med Lise Palstrøm, pilgrimspræst og Grøn Kirke medarbejder [mere]

Skovkirke

En måde at brygge bro mellem tidens åndelige nysgerrighed og kirken. Interview med Thomas Frovin, sognepræst i Apostelkirken [mere]

Se nogle af vores aktiviteter her