Legatansøgning

Har du eller dit barn brug for en håndsrækning?

Hos Menighedsplejen i Danmark administrerer vi en række fonde og legater, der alle har det til fælles at de giver en håndsrækning til mennesker, der er værdigt trængende eller i akut nød. Der deles fortrinsvis ud til enlige forsøgere og deres børn samt til udsatte ældre og syge. Det kan for eksempel dreje sig om støtte til dit barns konfirmation eller økonomisk støtte til daglige fornødenheder. Gå til ansøgningsskema her

Menighedsplejen i Danmark er en kirkelig-social organisation. Vi uddeler derfor kun legater til enkeltpersoner i samarbejde med den lokale menighedspleje og præster inden for Folkekirken.

Hvordan kommer du i betragtning til et legat?

Hvis du ønsker at søge et legat, skal du udfylde dette digitale ansøgningsskema. Vær opmærksom på, at ansøgningen kræver, at du har givet samtykke til, at vi må behandle dine data, men der kræves også en skriftlig anbefaling fra en præst indenfor Folkekirken. Med anbefalingen bekræfter præsten, at du har behov for økonomisk hjælp, og kan derfor anbefale at du indstilles til et legat. Vi har desværre ikke mulighed for at behandle ansøgninger uden samtykkeerklæring eller anbefaling.

Hvad sker der når vi har modtaget din ansøgning?

Når vi har modtaget ansøgningen og anbefalingen, er præsten vores kontaktperson, og alle henvendelser sker hertil.

Ansøgning og anbefaling vil blive forelagt vores legatbestyrelse med en indstilling, og hvis bestyrelsen godkender indstillingen, vil beløbet blive indsat på den i ansøgningen oplyste bankkonto. Samtidig med bankoverførslen sender vi en mail til præsten til orientering. Vores behandlingstid er 2-3 uger.

Hvis vi ikke kan imødekomme din ansøgning, vil du modtage et afslag pr. mail.


Har du spørgsmål vedrørende vores legater, er du velkommen til at kontakte os på telefon 36 46 66 66 eller sende os en mail på legat@menighedsplejen.dk

Vi uddeler også julehjælp

Julehjælp såvel som almindelig legatansøgning, kræver at du henvender dig hos din lokale sognekirke. Hvis kirken uddeler julehjælp, skal der søges igennem dem. Hvis kirken IKKE uddeler julehjælp, skal du følge samme proces, som er ved en almindelig legatansøgning, hvor du indtaster din ansøgningen her på siden. Husk at vedlæg en anbefaling fra præsten.

Læs mere om vores uddeling af julehjælp

Måske er du også interesseret i

Vi støtter sognene med 500-600.000 kr. årligt til deres lokale julehjælp.

Læs mere

Tidligere sognepræst Esper Silkjær: Samarbejdet mellem kirken og genbrugsbutikken har været til glæde for sognet. Det giver et fællesskab.

Læs mere

Se nogle af vores aktiviteter her

Spørgsmål og svar

Hvad støtter vi?

Legater uddeles kun til enkeltpersoner, der er værdigt trængende eller i skjult nød.
Der uddeles fx til julelegat, konfirmationshjælp, dåbshjælp eller blot som en håndsrækning i en svær situation.

Vi støtter ikke hjælp til uddannelse eller udlandsophold.

 

 

Hvor meget uddeles per person?

Vi uddeler typisk legatportioner på omkring 1.000-1.500kr.

Hvornår er der ansøgningsfrist

Der er ingen ansøgningsfrister du skal overholde. Vi modtager din ansøgning når som helst, men du skal dog påregne 2-3 ugers behandlingstid.