Af Rie Harbo, MDK
Kirke Care på Nørrebro har eksisteret i 3 år. Der er ca. 30 frivillige tilknyttet fra de 6 kirker og frikirker, der er en del af projektet. Kirke Care går i snit en gang om ugen på gaden. Som I alle projekter falder der frivillige fra og nye kommer til. Hvordan inviterer man nye frivillige ind til et tværkirkeligt projekt om at gå på gaden?
Marina Willems er koordinator i Kirke Care Nørrebro. Hendes nøgleopgaver er at klæde de frivillig på, at skabe relationer og kende nærmiljøet på Nørrebro og at rekruttere nye frivillige ind i fællesskabet. Opgaven med at møde de nye frivillige, prioriterer Marina at bruge god tid på. De fleste potentielle frivillige ved lidt om projektet og er på forhånd interesserede, når hun får kontakt med dem. De har fx hørt om Kirke Care i deres egen kirke, hvor Marina har været på besøg, nogle har læst om Kirke Care på Facebook eller måske har de fundet en folder på biblioteket.
Kaffemøde på tomandshånd
”Jeg starter med at invitere dem på kaffe”, fortæller Marina. ”Vi mødes på tomandshånd et eller andet sted på Nørrebro”, fortæller hun. Over kaffen har Marina mulighed for at høre om, hvad dette menneske hun sidder overfor brænder for og hvorfor de gerne vil være en del af Kirke Care. Marinaoplever, at de frivillige er motiveret af forskellige ting: Nogle ønsker at være en del af et fællesskab, andre vil gerne gøre noget for andre, og så er der dem, der allerede er aktive i deres lokale kirke og ser Kirke Care som en mulighed for at gøre kirkearbejde på en anden måde.
”Jeg fortæller lidt om, hvordan det er at gå på gaden, hvordan vi er smilende og imødekommende”, fortæller hun. ”Jeg fortæller hvordan man fx stopper op og snakker med folk, der sider på en bænk. Byder dem på noget varm og drikke og møder dem i øjenhøjde. De små konkrete historier skal give et billede af, hvad opgaven går ud på”. Hun fortæller også, hvad Kirke Care ikke er. ”Vi er jo ikke socialfagligt uddannede, der yder socialrådgivning”.
På kaffemødet lærer Marina de nye frivillige lidt at kende og de lærer hende at kende og projektet at kende. ”Jeg giver også lidt af mig selv,” fortæller hun, ”fortæller om hvor jeg bor, hvor jeg går tur med hunden og om min gamle mor”.
Rammer for ”tjansen” og forventningsafstemning
Undervejs i kaffesnakken fortæller Marina om hvilke forventninger Kirke Care har til de frivillige. ”Min erfaring er, at de fleste frivillige gerne vil vide hvilke forventninger, der er til dem, og hvilke rammer de agerer i”, fortæller Marina. De frivillige skal gå mindst en vagt om måneden. Vagterne ligger i øjeblikket torsdage eller fredage fra 17-20 eller fra 22 til 01. Man går i grupper af 2-6 personer pr. vagt, og man går ikke nødvendigvis med de samme hver gang. Kirke Care hører ikke til én kirke, men til flere kirker på Nørrebro. Derfor er det vigtigt at de frivillige møder op til to årlige frivilligmøder for at skabe samhørighed i gruppen. På frivilligmøderne spiser de frivillige sammen, udveksler erfaringer og drøfter dilemmaer man møder på gaden. Som regel er der inviteret en foredragsholder, som kommer med et relevant fagligt oplæg, fx førstehjælp, viden om udenlandske hjemløse, eller sociolancens arbejde. Så fællesmøderne skaber både samhørighed og fælles vidensgrundlag at agere ud fra.
Muligheder for at udvikle sine kompetencer på frivilligkursus
Mange frivillige i dag vil gerne bruge deres kompetencer og udvikle sig. På kaffemødet gør Marina opmærksom på, at de frivillige i Kirke Care skal følge et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i løbet af de første år. Det inderholder førstehjælp, viden om gadens folk, om rusmilder, og så det handler om Kirke Cares værdigrundlag. Forløbet giver de frivillige mulighed for at knytte bånd og opbygge fællesskab. At de frivillige i Kirke Care skal igennem et undervisningsforløb er på ingen måde et udtryk for, at man skal være på en bestemt måde for at blive frivillig i Kirke Care. Kirke Care ikke bare anerkender forskelle men bruger personlige forskelle som en strategi.
”Nogle er ekstroverte som person andre er lidt mere stille som type”, fortæller Marina. De mennesker Kirke Care møder på gaden er også meget forskellige, og her kan netop forskellen på de frivillige være en kæmpe fordel.
Prøveturen giver et konkret indblik i hvad frivillige-opgaven går ud på
Hvis den frivillige efter kaffemødet stadig har blod på tanden, bliver hun inviteret med på en Kirke Care vagt. Det er en god måde at mærke, om de forestillinger man har til at gå på gaden stemmer overens med virkeligheden.
”Jeg inviterer den frivillige på prøvetur en aften jeg selv eller en fra bestyrelsen går på gaden. Vi mødes så tyve minutter før vagten starter. Så kan vi lige sludre lidt om, hvordan det er, vi plejer at gøre, finde en uniformsjakke der passer, inden de andre møder ind”, fortæller hun. En Kirke Care vagt starter altid med at teamets medlemmer lige ser hinanden i øjnene og ”giver en vejrmelding” før de aftaler, hvor aftenens gåtur skal gå hen. På en prøvetur er der mulighed for at opleve på egen krop, hvordan det er at gå på gaden. Der er også tid til stille og roligt at sludre med de andre frivillige, siger Marina.
Et kald følger op – vil du med igen?
Et stykke tid efter, at den frivillige har været med på prøvetur, ringer Marina og spørger ind til, hvordan det har været at være med. Nogle har her allerede bestemt sig for, om de vil være en del af Kirke Care og andre har ikke bestemt sig endnu. ”Hvis de har lyst til en endnu en prøvetur, før de bestemmer sig, sig aftaler vi det”, siger Marina
Det er en god investering at bruge god tid til at mødes med nye frivillige og invitere dem ind i fællesskabet, konkluderer Marina.