Det gode værtskab og UNGE-møder!

I efterår 2024/forår 2025 har vi i Menighedsplejen i Danmark i samarbejde med studenterpræsterne Charlotte Cappi Grunnet og Dorte Thomsen i Skt. Thomas Sogn på Frederiksberg afholdt kreative CRAFT workshops hver 14. dag med forskellige temaer. Samtidig har vi også forsøgt at være gode værter ift. at skabe gode rammer for at de unge skulle føle sig hjemme i kirkens lokaler.

Af diakonikonsulent i MDK Betina Køster.

Hvad er godt værtskab?

Der er mange forskellige definitioner på værtskab og det er naturligvis forskelligt ift. de mennesker man holder møde med. Men for os i dette Craft-projekt betød et godt værtskab, at man som vært får de unge til at føle sig velkomne og trygge i nogle rolige rammer, så de unge kan fokusere på mødets aktiviteter.

Nogle af de vigtige ting som vi har gjort meget ud ved møderne ift. til ”gode værtskab” har været:

  • At holde vores hjemmesider opdateret så de unge har kunne klikke ind og se på tema og også se om de har skulle medbringe særligt tøj, (fx i forhold til at arbejde med maling) eller andre ting.
  • At udsende mails et par dage i forinden for at minde dem om mødet og spørge om de ønsker at spise med, for at undgå madspild, hvilket har fungeret rigtig godt.  
  • Præsterne har sørget for kaffe, the, vand samt frugt, nødder/mandler og noget sødt, når de unge ankom ca. 16.30.
  • Sørget for god belysning samt plads og rum til at udføre CRAFT- aktiviteterne fx ift. afdækning.
  • Afholdt kort præsentation af os værter samt af de unge, hvis de ikke i forvejen kendte hinanden.
  • Starte til tiden og have en plan for mødet, altså hvilket tema, baggrund og hvor længe!
  • Afholdt stille-tider, gerne 2 x 15 min undervejs. Nogle gange med musik, (instrumental) andre gange helt stille, som er en del af CRAFT-psykologiens præmisser.
  • Spurgt ind til de unges ønsker for aktiviteter og også sørget for afveksling i aktiviteter og at der er kommet noget ud af møderne, altså en form for produkt.
  • Sørget for god og sund mad og uanset antal tilmeldte unge, har vi gennemført møderne.

Jeg håber de unge der har deltaget i vores nyligt afsluttede UNGE-møder på Fr. Berg synes vi har været nogle gode værter. Vi har i hvert fald haft reflekteret meget over det, og gjort vores bedste for at de unge skulle have et godt forløb!

Hvis du har lyst til at høre mere om årsforløbet med UNGE-møder med Craft-aktiviteter, sund mad og fællesskaber, så skriv gerne en mail til Betina Køster på bk@menighedsplejen.dk eller ring på tlf. 4141 1191

 

Tilbage til forsiden af nyhedsbrevet