Sofie er uddannet teolog, men hun ved nok lige så meget om planter, som hun ved om Biblen. Og det er faktisk ikke så underligt, for hvis man læser Biblen grundigt, så er der mange af forfatterne, der haft stort kendskab til planter og deres nytte. For eksempel kan man i højsangen læse: Blomsterne kommer til syne i landet, sangens tid er inde, turtelduens kurren høres i vores land. Figentræets frugt modnes, vinstokkens blomster dufter.
Fordi vi i kirken både er optaget af at passe på skaberværket og på menneskeheden, så afholdt Grøn Kirke og Menighedsplejen i Danmark et kursus i fællesskab, hvor vi kombinerede biodiversitet og diakoni. Kurset blev afholdt i Nørremarkskirken efter henvendelse fra deres Kirke og Kulturmedarbejder, Søren Kjærgård Jensen. Han havde hørt om et lignende kursus i Helsingør Stift og ønskede at bringe kurset til Haderslev Stift. Deltagerne på kurset var kirkegårdsledere, menighedsrådsmedlemmer, kirketjenere og præster, og alle havde gode ideer til, hvordan man kunne kombinere biodiversiteten med diakonien.
Fortællegynge og skærestaudebed
Det overordnede ønske var at gøre kirkegårdene mere tilgængelige for alle i sognet i respekt for dem, der kom der for at sørge. I den sammenhæng var der et forslag om at lave en fortællergynge til brug for både børn og voksne på kirkegården. På fortællergyngen skal man som fx bedsteforælder og barnebarn kunne komme på kirkegården for at sidde på gyngen og tale om dem, som man har mistet. Gyngen kunne stå i nærheden af et staudebed, som udover at være god for insekterne også blev brugt som skærebed, så man kunne lave buketter til kirken. På den måde kan både biodiversitet og børn i sorg være i et og ramme rum på kirkegården.
Mindevandringer, sorgkorps og kirke udenfor kirkebygningen
Vi talte også om mindevandringer, hvor det er dem, der har mistet, der fortæller om deres afdøde via en fælles vandring. Ligesom en mulighed var at have et sorgkorps på kirkegården i et område med biodiversitet, hvor man kunne etablere et grønt rum på kirkegården med plads til samtale og fordybelse. For eksempel var man i et af sognene i gang med at indrette en del af kirkegården, som en kirkehave, hvor der på sigt kunne afholdes vielser.
Kompost og bøn for muldens organismer
Efter disse drøftelser tog projektkoordinator Sofie L. Kure over med fortælling om, hvordan man kan erstatte indkøbet af spagnum ved at lave sin egen kompost, og at det bl.a. er vigtigt at have brændenælder på kirkegården, fordi mange sommerfuglelarverne lever af brændenælder. Alle var enige om, at det også var vigtigt at holde kirke udenfor kirkebygningen for på den måde at inddrage naturen på kirkegården i gudstjenesten eller undervisningen. Ligesom det at skabe områder med plads til leg og aktivitet på kirkegården er vigtigt for at rumme forskellige målgrupper, dog uden at kirkegården behøver at blive en legeplads. Så biodiversitet og diakoni er tæt forbundet ligesom teologi og skabelse, og derfor sluttede vi også af med en bøn for bakterier, orme, svampe og insekter.
Bøn ved komposten
Gud, vi takker dig for nedbryderne,
de blinde arbejdere nede i jorden,
bakterier, orme, svampe, insekter,
muldens flittige bereder,
som vi blot tramper på.
Livets ånd, du som kan deres tavse sprog,
fremfør vor tak!
Hils fra menneskene,
som en kort stund lever oppe på jorden.
Fortæl dem at vi er afhængige af deres arbejde,
og at vi også er i familie med dem.
For af jord er også mennesket kommet,
og til jord skal det igen blive.
Hils og sig, at vi hver dag
glæder os over frugten af deres arbejde.
Må Gud velsigne jer,
små søstre og brødre i komposten,
medlemmer af den underjordiske forsamling.
Må helse og madglæde altid være med jer!
Amen.
© Martin Lönnebo. På dansk ved Martin Ishøy