Fælles hjemmeside i luften for KSA'erne i Viborg Stift

Borgere og kommunalt ansatte kan nu besøge hjemmeside med diakonale tilbud

Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg Stift har sendt en fælles hjemmeside i luften. Koordinatorerne har henover sommeren knoklet for at fylde informationer på hjemmesiden om de aktiviteter, projektet tilbyder. 

Det skal være let for kommunernes ansatte, at skabe sig et overblik over hvilke diakonale tilbud de kan anbefale til byens borgere. Derfor er hjemmesiden bygget systematisk op, så det er let at finde rundt. 

Nogle aktiviteter er godt i gang, andre er i sin spiren. 

Projektet vil gerne rette tilbud mod forskellige målgrupper: Trivselgrupper for børn, par-tilbud for ægtefolk, sorggrupper, tilbud til unge, mande-aktiviteter for modne mænd og ferie og samvær for udsatte familier. Hjemmesiden er systematisk opbygget, så det er let at finde tilbuddene til de aktuelle målgrupper i ens kommune. Dermed ikke sagt, at det er en ONE-SIZE-FITS-ALL. Selvom projektet har som ambition at tilbyde alle aktiviteter i alle kommuner, er der mange lokale variationer over temaet, og det skal der være plads til. Projektet bygger på eksisterende diakonale tilbud og søger at udvikle nye tilbud i tæt dialog med de ansatte i sognekirkerne. Med den nye hjemmeside, vil borgere i et lille sogn læse om tilbud i nabosognet, som kunne være relevante. Vi håber, at det er med til at skabe sammenhæng og at flere får øjnene op for kirkens sociale tilbud. 

Du kan besøge hjemmesiden her

PS - hjemmesiden er stadig under udvikling - så følge med nu - og kom tilbage på besøg om nogle måneder!