Fokus på visionsproces & aktivitets profil i Nørre Trander Sogn

-Har I en bevidst aktivi­tets profil? - og hvad er det egentlig? 

Kan man skabe rum for diakoni i de allerede eksisterende aktiviteter i sognet?

Kan man blot kigge dem efter i sømmene og lave nye aftaler? 

Med til visionsdag i Nørre Tranders Sogn.

I Nørretranders Sogn ved Aalborg, har de turde stille alle disse spørgsmål til hinanden, og de inviterede os i ’Menighedsplejen i Danmark’ til at lede processen, for at sikre det diakonale blik på visionen.

Koncerter og foredrag kan være helt fantastiske, og de skaber for mange en kulturel indgang til kirken, der gør det lettere at komme i andre sammenhænge. I Nørretranders havde de kigget på deres aktiviteter, og opdagede at de var gode til at lave de mange indgangs-aktiviteter, men at de manglede rummet til det diakonale arbejde i det daglige. Det kan være svært at sige nej tak til store koncerter og virkelig flotte arrangemen­ter for at give plads i lokalerne, i økonomien og personalets tid, til diakonale tiltag.

Øvelsen er derfor i første omgang at finde de diakonale rum, der allerede eksistere i de nuværende aktiviteter i sognet. Det var netop det fokus som workshoppen for medmenighedsråd og ansatte havde i Nørretranders sogn. Alle sten blev vendt. Og de fik mulighed for at få øje på alt det de allerede gør godt - og hvor lidt der skal til for at ændre blikket en smule og dermed skabe rummet for det diakonale. Ved at give plads til fokus på det enkelte møde med et andet menneske og ikke på antal deltagere. Processen er i gang. den diakonale tankegang er italesat og i bevægelse.

Diakonien er alle vegne- vi skal bare nogle gange have hjælp til at kunne se den, mærke den og hjælpe den på vej. For eksempel i:

  • Den dybe snak med babysalmesangsmoderen
  • Krammet til minikonfirmanden
  • At gøre sig kulturen bevidst, når det kommer til sogneeftermiddage og strikkeklubber.
  • Gør vi plads til den nye, der dukker op af nysgerrighed for at deltage i et arrangement?
  • Giver vi ejerskab til deltagerne?
  • Ville jeg selv have lyst til at være ny her?

 

Har I brug for hjælp til at se jeres aktiviteter efter med den diakonale LUP, så kontakt os gerne.

Tilbage til forsiden af nyhedsbrevet