Jeg bliver tit inviteret til at holde oplæg på kurser og konferencer, hvor jeg møder menighedsrådsmedlemmer, provstiudvalgsmedlemmer og mange andre aktive medlemmer af Folkekirken. Her får jeg tit spørgsmålet om, hvordan vores økonomi er forbundet med Folkekirken, og det kan jeg nemt svare på, for det er den slet ikke. De eneste midler, som ’Menighedsplejen i Danmark’ får fra Folkekirken, er det lille kontingent som vores ca. 500 medlemmer betaler om året, som er mellem 1200 og 1600 kr. pr. år.
Vi har alle dage være en selvstændig kirkelig NGO, og selvom det ikke altid er let, så er vi stolte af at være selvstændige. For det betyder, at vi skal holde os relevante hos både kirke og samfund. Nogen vil måske påstå, at man på den måde bliver for afhængig af de emner, som vores donorer er optaget af, men det afhænger helt af, hvem man søger midler hos. De fleste donorer er ligesom os optaget af de udfordringer, som vores samfund står overfor, og så handler det om at finde de donorer, der passer bedst til vores historie og DNA.
Det gør, at vi hele tiden udvikler os uden at miste vores traditioner og vores særlige kendetegn, fordi vi selv udvikler vores projekter og udvælger vores donorer sammen med vores medlemmer. Engang var det primært udsatte ældre, som Menighedsplejen i Danmark lavede aktiviteter for. I dag er de ældre ikke altid den mest udsatte gruppe i Danmark, og derfor har vi i Menighedsplejen i Danmark fået mere fokus på de psykisk sårbare, enlige forsøger samt de unge, der mistrives.
Derfor støtter vi i disse år pilgrimsvandring for psykisk sårbare, weekendture for unge, ferie for enlige pårørende, trivselsgrupper og meget andet, som du kan læse mere om i dette nyhedsbrev. Ligesom vi på vores årsmøde den 22. april sætter fokus på hvilken betydning Diakonien har haft på velfærdsstaten både før, nu og i fremtiden.
God læselyst, Mette