I Menighedsplejen i Danmark har vi i december måned arbejdet med et tema på vores SoMe, der hedder ’kirken lyser op i mørket’. For selvom mange af aktiviteterne i kirken i forbindelse med julen måske ikke er udpræget diakonale, så har de et diakonalt sigte, idet de skaber inkluderende fællesskaber, der giver håb. Storm P. lavede for mange år siden et billede med en vagabond, der står i sneen i mørket med sin hund. Manden har slidt og hullet tøj på, og man kan fornemme, at det er en kold aften. Alligevel skinner, der håb ud af billedet, for selvom der ikke er andre mennesker, så tænker man, at han ikke er alene. Han har taget hatten af, og kigger op mod en meget klar stjerne, der lyser over et grantræ. Billedet hedder ’Juleaften’, og det er lige præcis det lys, som vi har forsøgt at beskrive i vores opslag på Facebook, Instagram og LinkedIn. Kirkens lys i mørket gør, at vi ikke oplever os alene, selvom verden er fuld af kriser og krige. For gennem julestjernens lys forbindes vi med et verdsligt og himmelsk fællesskab, på trods af at mørket og kulden. Efter Storm P’s død fandt man et digt af digteren Johannes Jørgensen bag på tegningen af vagabonden, som handler om at søge julestjernen, selvom det kan have sin pris.
Imellem nattens stjerner, der står en stjerne klar,
som aldrig før en stjerne på jordens himmel var.
Og går du ud at finde, hvorover stjernen står,
måske du først må vandre i mange, lange år.
Måske du først må træde så mangt et mødigt fjed, før du kan finde stedet,
hvor stjernen stråler ned.
Og venner må du slippe, de går en anden vej - og miste navn og ære,
hold ud og opgiv ej! Hold ud du stjernepilgrim på vej til Betlehem,
du er på vej til lykken, du er på vejen hjem.
Glædelig jul og godt nytår, Mette
Kære venner af Menighedsplejen i Danmark
Generalsekretær, Mette Møbjerg Madsens julehilsen