Af Sanne Damborg, diakonikonsulent i Menighedsplejen i Danmark og Helsingør Stift.
Kirker landet over, gør allerede en kæmpe indsats for at nedbringe dette tal. Ikke nødvendigvis bevidst, men med et udgangspunkt i at tilbyde inkluderende fællesskaber med rum for det enkelte menneske der dukker op.
I Helsingør stift, har man taget et aktivt valg omkring at stå ’sammen mod ensomhed’, og arbejde målrettet med de styrker og fordele, der er ved en allerede veletableret fællesskabspræmis som kirken er. Ved at opprioritere indsatsen med ansættelse, fokus og økonomi, skabes der mulighed for at danne fælles forståelse og italesættelse af de inkluderende fællesskaber, som andet og mere end ’hygge’.
Løft blikket og ret ryggen
For at skabe et overblik over den indsats der allerede nu gøres fra kirkernes side i Helsingør stift, er der det seneste halve år lavet en kortlægning af de ensomhedsforebyggende aktiviteter, der allerede nu foregår rundt i sognene.
Alle sogne i Frederikssund og Rødovre-Hvidovre provstier har indvilget i, at kaste et blik på deres aktiviteter og vurdere, hvilke der har direkte ensomhedsforebyggende karakter.
I gennemsnit afholder hvert sogn 286 arrangementer på årsbasis de selv definerer som ensomhedsforebyggende, og har 6625 mennesker, der deltager i disse aktiviteter hvert år.
Det er en imponerende indsats, der hver dag gøres lokalt af frivillige og ansatte, for at skabe rum for det menneske, der har behov, og det er vigtigt at skabe muligheder som denne kortlægning til faktisk at reflektere over, hvilken indsats der leveres lokalt. Sognepræst fra Hvidovre kirke, Eva Kyed Østerlind siger:
”Det er rigtig fint at være med i projektet, for det betyder, at vi får dannet os et overblik over vores tilbud, og at vi er blevet klar over, hvor meget vi egentlig gør, der på den ene eller anden facon kan modvirke ensomhed. Men vi har også fået øjnene op for, at ensomhed berører både børn og voksne, og at det derfor ikke kun er relevant at fremhæve aktiviteter, der er målrettet voksne”.
Fællesspisning og sangfællesskaber
De to aktiviteter, der ligger højest på deltagerantal i undersøgelsen, er henholdsvis fællesspisning og sangfællesskaber (herunder kor, højskoleeftermiddag osv.) og det giver rigtig god mening.
Når kirken byder sig til, med et sted at spise sammen, så kommer menigheden. Hvis der skabes tilpas tryghed i, at man kan komme alene, er det et af de steder, der kan være afgørende for at finde tilbage i et fællesskab, da det viser sig, at det at spise alene er en stor faktor i forhold til følelsen af ensomhed. Samtidig kan fællesspisninger være en gave til de familier, der ikke altid kan få økonomien til at hænge sammen. Økonomisk udsathed er endnu et af de stærke parametre i forhold til ensomhed.
En anden vigtig aktivitet er sangfællesskaberne, hvor man tilbydes en aktivitet. Her kommer du ikke kun for at få, men også for at give. Det kan være et lettere skridt for mennesker i ensomhed at komme til en klart defineret aktivitet, for så er det aktiviteten der er årsagen til at dukke op – ikke jagten på fællesskab.
Ensomhed – en fælles udfordring
Til trods for de imponerende tal, for deltagelse og antallet af aktiviteter, som sognene har fundet frem til, så står vi også tilbage med en forvisning om, at der er plads til mange flere, der mangler et fællesskab i de aktiviteter der foregår i kirkerne. Den næste udfordring bliver, at få viden om det, kirkens fællesskaber kan, udover kirkedøren. Hvis det er intentionen at tage et aktivt valg, og være en aktør i forhold til f.eks. ensomhed, er det vigtigt at turde indgå lokale samarbejder med kommune, fritidsklubber, seniorklubber, ældresagen osv. Det vil være muligt at skabe mere målrettede tilbud til de, der har behov – og få informationen om aktiviteten ud til dem.
Det vigtigste i den henseende er at være opmærksom på, at fordi vi selv har set opslaget på Facebook eller plakaten i vaskeriet, så er det ikke sikkert den der har behov for at blive prikket har. Og hvis han har, er det ikke sikkert, han ved om han er velkommen, fordi han ikke er kommet i kirken før.
Derfor:
- Vær eksplicitte om hvem der kan deltage i aktiviteten og hvad den går ud på.
- Undgå eller forklar det indforståede kirkesprog! – Hvad betyder sogneeftermiddag, sjælesorg eller andagt egentlig?
- Tilbyd kirken og menighedsplejen som lokale samarbejdspartnere med andre aktører, der arbejder med ensomhed.
Er I interesserede i at høre mere om kirkens rolle i forhold til ensomhed, så kontakt diakonikonsulent Sanne Damborg, sgd@menighedsplejen.dk
Tilbage til forsiden af nyhedsbrevet