Topmøde for diakoni var overskriften på den konference, der blev afholdt i Fællessalen på Christiansborg den 4. november kl. 13.00 til 16.30. Konferencen var etableret i et samarbejde mellem Kirkeministeren Morten Dahlin og Dansk Diakoniråd, som er en sammenslutning af 28 diakonale organisationer, stifternes diakoniudvalg, diakonipræster og diakonale fonde (Menighedsplejen i Danmark er medlem og besidder pt. formandsposten). Udgangspunktet for konferencen var et møde mellem Kirkeudvalget og forretningsudvalget for Dansk Diakoniråd, der havde bedst om mødet med et ønske om en tydeligere definition af diakonien. Dette møde førte efterfølgende til et møde med Kirkeministeren, hvor den fælles konference blev aftalt.
Formålet med konferencen den 4. november var ud fra Dansk Diakoniråds definition af diakoni at undersøge, om vi i kan bygge større og bedre broer mellem det offentlige og Folkekirken, end det, som er tilfældet på nuværende tidspunkt. Indledningsvis blev det gjort tydeligt, at diakonien er en vigtig del af de rødder, som den danske velfærdsstat er bygget på. Ligesom diakonien kan være en del af løsningen til de mange udfordringer, som velfærdssamfundet står overfor i fremtiden. Efter denne indledning var der oplæg med præsentation af konkrete diakonale aktiviteter såsom væresteder, besøgstjeneste og ungeaktiviteter for at vise, hvad diakoni er i praksis. Denne indledende præsentation af diakonien historisk, teoretisk og i praksis ledte over til en paneldebat med mange forskellige repræsentanter, og hvor der var mange spørgsmål fra salen.
Det første spørgsmål fra salen kom fra et menighedsrådsmedlem, der ville ønske, at menighedsrådene udover at udpege formænd og kasserer også skulle udpege en diakoniansvarlig. Ligeledes blev der fra en anden i salen spurgt ind til, om der ikke var et skisma mellem det lokale demokrati i sognene og de overordnede ønsker om at styrke diakonien på landsplan. Generelt var svart fra panelet, at der ikke var et skisma mellem det lokale og det nationale niveau, men at der skulle et samarbejde til for at alle menighedsråd kunne se sig selv i diakonien. Samtidig var mange i panelet enige med menighedsrådsformanden om, at der godt kunne være brug for en diakoniansvarlig, men Kirkeministeren mente ikke, at det var tid til at indføre nye regler, når man var i gang med en proces, der skulle fjerne nogen af de mange regler, som menighedsrådene lige nu er underlagt.
En anden i salen havde lagt mærke til, at de stifter, hvor biskoppen satte fokus på diakoni, der var der meget mere diakoni, end i de andre stifter. Han ville gerne høre, hvad man kunne gøre ved det, ligesom en helt anden deltager spurgte, om der var nogen grund til at have frivillighedskoordinatorer i kommunen, når Folkekirken kunne varetage den funktion. Panelet svarede ikke direkte på spørgsmålet, men lagde vægt på, at Folkekirken skulle være med i de frivillige fora der var i lokalsamfundet for på den måde at blive synlige. For som Kirkeministeren sagde, så havde han siddet mange år i kommunalbestyrelsen i Køge uden at skænke Folkekirken en tanke. Denne bemærkning understøttede socialdemokraten Kim Aas, der ligeledes havde siddet i en kommunalbestyrelse uden at tænke på Folkekirken som en samarbejdspartner. Denne udtalelse blev senere gengivet på LinkedIn af Provst Søren Isak Nolsøe, der i sit opslag skriver: ”En enkelt lille tag-med pointe for mig blev i hvert fald, at vi må starte med at synliggøre det diakonale arbejde overfor vores lokal politiker’.
Et uundgåeligt emne for debatten var selvfølgelig, hvor meget må tro fylde i en diakonal kontekst, og der var Kirkeministeren meget tydelig, og sagde, at troen er en vigtig del af fællesskabet og hele udgangspunktet for fællesskabet. Han lagde vægt på, at det er vigtigt at de diakonale organisationer og Folkekirken bevarer sin identitet i processen. Som Kirkeministeren skriver på sin LinkedIn profil: ”Over 5 milliarder kroner og mere end 50.000 frivillige løfter hvert år en enorm social opgave. De kommer med noget ekstra, noget hjertevarme, nogle værdier og så kommer de, der frivilligt.”
En konference er et godt sted for dialog og til at finde ud af, hvad vi kan være fælles om. Den mission blev opfyldt til fulde med konferencen på Christiansborg den 4. november. Men det er kun begyndelsen på arbejdet. Som Jysk Børneforsorg skriver i deres opslag om Topmødet: ”Vi glæder os rigtig meget over al den energi, som vi oplevede, at alle i salen havde på at lave socialt arbejde sammen og på tværs. Nu skal vi holde momentum og få det til at lykkes!”
- Læg mærke til, at der netop i kursuskataloget 2025 er et kursus om, hvordan man kan samarbejde med kommunen.
Se PowerPoints og ministerens tale her -