Karin fortæller, at en hindring for at komme af sted som par kan være, at den ene partner er vældig interesseret - den anden knap så meget. En af koordinatorerne kom på den idé, at ved at opfordre til at give den som julegave, var det kun den ene part, der behøvede at være interesseret. Ved at skrive en værdi på og lave en flot A4-plakat med gavesløjfe på, var det en fin gave at give, der kunne kombineres med en overnatning efter eget valg og regning. Vandreturen er på en skiltet Premium certificeret rute, og er udbudt gratis inklusiv psykolog og parterapeut deltagelse og frokost, og er dermed et vældig flot tilbud slutter Karin sin fortælling.
Udover denne gaveide, så er vandringen delt på forskellige Facebook sider, hvor en af dem er den side, der hedder ’Det sker i Holstebro’, som åbner op for helt nye målgrupper. Derudover er der i Holstebro etableret en lille ’hær’ af videreformidler, hvor en fra hver menighed - ofte en Kirke- Kulturmedarbejde - deler de opslag, som er vigtige at få langt ud, på samme dag, så der kan skabes en bølge på Facebook. ”Det er kun noget, vi benytter os af en gang imellem, så de prioriterer det, når det er vigtigt”, siger Karin Juul Jensen. ”Det er også gjort tydeligt i selve opslaget, at dette skulle nå langt ud for at nå vores ambitiøse mål”, slutter Karin.
Gaveideen, som nævnt ovenfor, er anvendt igen en måned før Valentinsdag, som forslag. Her gøres opmærksom på at alle 5 kærlighedssprog er repræsenteret ved vandringen. Der er lagt en personhistorie op om et par, der har været afsted på ’Par på vandring’ i efteråret.
Konceptet er vist frem til møder og til personlige kontakter. Kommunale medarbejdere, der har med familieområdet at gøre, er blevet inviteret, og to par har meldt sig til derigennem for evt. at kunne formidle tilbuddet til nogle af de familier, de har kontakt til næste gang ’Par på vandring’ udbydes. Der er hængt plakater op i kirkerne. Selv en lokal terapeut blev informeret, hvorefter han og konen meldte sig som frivillige til at gå bagtrop på ruten, da der var alt fyldt op allerede i februar måned.
”’Par på vandring’ har været et tilløbsstykke, da det først blev formidlet bredt ud og det er helt sikkert ikke sidste gang, at det bliver planlagt, siger Karin”.
Du kan se en lille video om vandringsdagen på Viborg Stifts Facebookside. Følg link