Hvad fik dig til at lave skovkirke?
Det var der mange grunde til! Dels ønskede jer at integrere min egen naturglæde i en kristen tradition. Dels ønskede jeg at lære af den opmærksomhed på natur, miljø og sammenhæng, der findes blandt mange åndeligt nysgerrige mennesker. Og dels ønskede jeg at finde en måde at bygge bro mellem tidens åndelige nysgerrighed og kirken. Jeg stødte på ”Forest church” i det anglikanske, og forsøgte så at folde det ud i Danmark fra 2018 og ca. indtil pandemien ramte. Jeg tror, at mange mennesker i folkekirken gerne vil bryde med rammerne for, hvordan man er kirke.
Hvordan holder du skovkirke?
Så enkelt som muligt. Faste elementer var en åbning, hvor det understregedes, at enhver var velkommen til at tage det med sig, som vedkommende skulle – og så lade resten ligge. Vi havde nærværsøvelse, gerne med en praksis indbygget – fx i form af at bygge et alter i fællesskab, eller ved at finde og røre ved noget fra naturen – det kunne også være at give et træ et knus. Jeg brugte bønner fra den keltiske tradition, og der kunne være Taizé-sange, foruden en enkel og kort meditation. Oplevelsen var, at vi byggede Skovkirke i fællesskab, og vi kunne bevæge os forskellige steder hen i naturen og opleve/opdage forskellige ting – dette var også årstidsbestemt.
Hvad er den største gevinst ved at forkynde i skoven? Hvordan er reaktionerne på det?
Naturen giver meget af sig selv. Man kan skrue lidt ned for ordene, og forsøge at lade stilheden og det, som er i naturen tale. Måske en fuglesang, et skovmærke, et egern, et agern siger den enkelte noget. Min erfaring var, at alene påkaldelsen og en enkelt bøn til Gud som åbning foldede naturen ud som en gudsåbenbaring. Reaktionerne fra deltagerne var som regel meget positive; det oplevedes som en meget personlig praksis, man havde haft i fællesskabet. Kirke er fællesskab og noget, vi gør sammen. Det forener os at have naturen som rammen for vores ønske om at søge Gud i en kontemplativ ramme. Andre har undret sig og været bekymret over, om Skovkirke nu tilbeder skabningen mere end skaberen.
Hvordan kan andre komme i gang?
Jeg tror, at det for de fleste ligger mere lige for end de måske tænker. Skovkirke kommer ikke med en metode eller en teknik; den er i sin enkelthed en bro mellem åndeligheden og troen, til skriften – og som går gennem den natur, som for mange af os i forvejen betyder noget særligt. Hvad gør det fx ved os, at bede en bøn på den yndlingsbænk, vi i forvejen har i parken, eller synge en salme mens vi sidder på stranden? Sindet åbnes, og erfaringen tager imod de forskellige indskydelser, som naturen kommer med
Læsestof om skovkirke
Thomas har med Mia Broe Jakobsen skrevet et lille kort hæfte om Skovkirke, som er udgivet af Areopagos
Bruce Stanley: Forest church – a field guide to a spiritual connection with nature
Bruce Stanley et. al.: Earthed. Christian perspectives on nature connection
Hjemmesiden “Mystic Christ”, som tjener som en portal for britiske skovkirker