Af: Diakonikonsulent Line Sørig
Henning H. Teglbjærg, der er kirke- og kulturmedarbejder i Tune kirke, har særligt ansvar for kontakten til de unge. Vi har taget en snak med Henning om, hvad han gør sig af tanker om arbejdet med unge, og hvad, der er vigtigt at have for øje, når vi skal skabe ungefællesskaber.
De unge har brug for…
Henning oplever, at de unge har brug for voksne at vende eksistentielle spørgsmål med. Han oplever, at unge i mindre grad tager de snakke med deres forældre og bedsteforældre.
Henning fortæller, at det er hans indtryk, at institutioner generelt kommer til kort, når det gælder at tilbyde et rum for den eksistentielle samtale med unge. Og her kommer kirken i særdeleshed ind i billedet. ”For det er jo lige netop det, vi kan”, siger Henning og fortsætter: ”tilbyde et rum for en samtale med utroligt højt til loftet”.
Men kontakten til de unge, kommer ikke af sig selv. Det kræver en særlig opmærksomhed og tilbud med attraktive aktiviteter. En fremgangsmåde, der prioriterer og inviterer de unge ind i et meningsfuldt fællesskab med fokus på at kunne tale seriøst og fortroligt med voksne, uden at det virker hverken skole- eller forhørsagtigt.
I Tune har de helt konkret valgt at prioritere at etablere en klub, hvor de unge har deres helt eget rum og sted til at komme og være. Det er med til at skabe tilhørsforhold og ejerskab.
Ikke nødvendigvis nogen nem, men vigtig opgave
Henning fortæller, at det ikke nødvendigvis er nogen nem opgave at få de unge med ind i et kirkeligt fællesskab. Men han fortæller også, at de i deres daglige arbejde i Tune, fokuserer på det langvarige relationsarbejde, hvor de møder de unge med aktiviteter/spil/hygge, som de kan lide, så de derigennem får låst op for muligheden for dybere samtaler.
Henning fortæller, at weekenden, som vi er fælles om at planlægge og tage af sted på, er et godt bud på at skabe muligheden for at opnå en endnu tættere kontakt til de unge. En sådan weekend kan resultere i en yderligere tilknytning til de voksne, der på forskellige vis repræsenterer Folkekirken og de væsentlige snakke om liv og mening. Ligesom det skaber et fællesskab på kryds og tværs af sogne, og det er et godt udgangspunkt for et blomstrende fællesskab.
Henning siger afslutningsvis: ”Det er helt afgørende, at man er opmærksom på at skabe en balance mellem hygge og leg og `samtalen om at være til´, for det er begge helt afgørende elementer for de unge”.