Velkommen til Britta Vig Carlsen

Britta Vig Carlsen er ansat som koordinator i KSA Herning!

Hej! Mit navn er Britta Vig Carlsen. Jeg bor i Sunds på 21. år med min mand Martin. Sammen har vi 3 voksne børn, der er godt på vej hjemmefra. Når jeg har fri, nyder jeg at være sammen med familie og venner, gå lange ture i naturen, læse eller lytte en god bog og så er jeg blevet helårsbader og lige nu, er det ekstra skønt med et dyp i søen med gode veninder. Jeg har altid arbejdet som frivillig med et eller andet, og for tiden er det som sorggruppeleder ved Sunds kirke.

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet de fleste år som lærer på Skalmejeskolen i Sunds. Jeg stoppede på Skalmejeskolen i 2018 og har siden prøvet lidt af hvert. Efterskolelærer på Hestlund Efterskole, projektansættelse hos Folkekirkens Familiestøtte og de sidste 4 år har jeg arbejdet som Kirke- og kulturmedarbejder i Vildbjerg. Jeg elsker at møde mennesker i alle aldre, lave sjov med teater og skuespil, men også give plads til samtale og tid til at lytte.

Jeg har fulgt udviklingen af Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg gennem de sidste år og jeg glæder mig til at være med i udviklingen af en samlende menighedspleje i Herning kommune. Jeg glæder mig til at møde frivillige af alle slags, der brænder for det diakonale, jeg vil gøre alt for at hjælpe i gang, støtte og videreudvikle sammen med jer rundt i kommunen. Jeg glæder mig til at samarbejde med Kommunens ansatte, andre organisationer og foreninger omkring det sociale arbejde. Jeg tror engagementet vil vokse, når vi mærker, at det er ved at give, at vi får. På gensyn derude…